Optimistic weather

Vi er fødte optimister

Nye forsøg viser, at vi – stik mod al fornuft – holder fast i en alt for positiv tro på fremtiden. Og selv når vi bliver præsenteret for den ubarmhjertige statistik, ændrer vi ikke opfattelse. Fænomenet kaldes optimismeskævhed og skal måske sikre os mod en lammende frygt for fremtiden.

4. juli 2012 af Jonathan Beard

Tænk et øjeblik på resten af dit liv: Tror du, at du bliver skilt, kommer ud for et biluheld eller får kræft? Og – for nu at se på det positive – regner du med at blive forfremmet på dit job, være frisk langt ind i pensionsalderen og måske endda vinde i lotto?

Psykologerne har stillet folk spørgsmål af denne type i mange år, og svarene har været forbavsende entydige: Næsten alle undervurderer risikoen for ulykker og alvorlig sygdom, mens de overvurderer chancen for et langt og sundt liv.

Og pudsigt nok gør det ingen forskel at vide bedre. For eksempel er de fleste klar over, at i Vesten ender omkring 50 procent af alle ægteskaber i skilsmisse. Men prøv at spørge bruden og gommen ved et bryllup – måske hver for sig – om, hvor stor sandsynligheden er for, at deres ægteskab holder. De vil næppe svare “Tjah, det er vel cirka fifty-fifty”.

Denne måde at se verden i et lyserødt skær på kalder Tali Sharot, psykolog ved University College London og forfatter til mange artikler og en bog om emnet, for optimismeskævheden.

Det er en af de mest udbredte skævheder, adfærdspsykologerne har registreret, og især to ting undrer forskerne: Hvorfor fastholder vi vores optimisme, selvom virkeligheden hele tiden viser noget andet? Og hvordan har denne tilbøjelighed udviklet sig i mennesker gennem evolutionen?

Tali Sharot har for nylig studeret det første spørgsmål i laboratoriet. Hun anbragte en gruppe forsøgspersoner i en hjerneskanner og bad dem vurdere risikoen for 80 ubehagelige begivenheder som at få alzheimer eller blive bestjålet. Derefter fik personerne at vide, hvad den virkelige risiko var, inden de samme spørgsmål blev stillet en gang til.

Der var mest aktivitet i amygdala, når forsøgspersonerne tænkte på positive begivenheder (til højre).

Dårligt nyt bliver ignoreret

Det viste sig, at forsøgspersonerne rent faktisk justerede deres vurdering efter at være blevet præsenteret for statistikken – men kun hvis det var til deres fordel. Hvis de eksempelvis mente, at risikoen for at få kræft var 40 procent, mens det virkelige tal er 30 procent, blev forventningen nedjusteret. Men hvis de havde anslået risikoen til 10 procent, mente de stadig, at risikoen for at blive ramt af en kræftsygdom kun var én til ti.

Takket være skanneren kunne Tali Sharot og hendes kolleger studere, hvordan hjernen reagerede på testen: Når forsøgspersonerne blev præsenteret for tal, der var dårligere end deres egen vurdering, viste et område i hjernen omkring frontallappen begrænset aktivitet. Men når informationen var bedre end ventet, var der til gengæld høj aktivitet i et nærliggende område. Det så simpelthen ud til, at hjernen tog gode nyheder til sig, mens den var træg over for dårlige.

Tilsvarende har tidligere skanninger vist, at hjerneregionen amygdala er på arbejde, når vi forestiller os positive ting om fremtiden, mens den lukker ned, når vi tænker på negative. Amygdala har blandt andet til opgave at bearbejde information og indtryk.

Det var dog ikke alle, der havde svært ved at tage dårlige nyheder til sig. Mennesker, der led af depression, opdaterede hurtigt deres opfattelse, når de blev præsenteret for en statistik, der var værre end deres forventning. Og meget deprimerede personer overdrev den ligefrem.

Optimister har det sjovere

Men hvad er årsagen til, at de fleste mennesker skaber optimistiske forestillinger på trods af beviser på det modsatte? Klassiske teorier inden for både økonomi og psykologi siger ellers, at korrekte vurderinger maksimerer chancen for succes og minimerer risikoen for tab.

Noget tyder imidlertid på, at det ikke altid er tilfældet, når det gælder vores velbefindende, både fysisk og psykisk. Tværtimod kan en optimistisk vurdering af fremtiden i sig selv give en gevinst.

For eksempel viser en undersøgelse fra University of Pittsburgh, at kvinder med et positivt livssyn har 14 procent mindre risiko for at dø mellem 50 og 65 år. Andre undersøgelser dokumenterer, at både kræft- og aids-patienter lever længere, hvis de er i stand til at se optimistisk på deres sygdom.

Baggrunden er blandt andet, at hvis vi tror, tingene vil ordne sig til det bedste, nedbringer vi nervøsitet og stress, som ellers nemt kan gøre en svær situation endnu værre.

Men måske er der en endnu mere grundlæggende forklaring: Mennesket er det eneste dyr, der har en fuldt udviklet bevidsthed. Med bevidstheden om vores eksistens følger også visheden om døden. Det kan føre til en lammende frygt, så hvis menneskeheden ikke havde haft sin optimistiske åre, kunne hele vores evolution være gået i stå, før den kom i gang.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: