SkaldedeCanva

Printede hårsække skal redde skaldede

Kosmetikgiganten L'Oréal er gået sammen med bioprint-firmaet Poietis i jagten på en kur mod skaldede isser. Sammen vil de 3D-printe nye hårsække.

17. oktober 2016 af Babak Arvanaghi

Tindingerne bliver højere og panden bevæger sig med hastige skridt mod nakken.

To tredjedele af alle mænd oplever hårtab inden de har rundet 35 år, og når de runder 50 år, er hårpragten falmet hos 85 procent. Ofte er hårtabet forbundet med lavere selvværd og såret forfængelighed.

Men nu tegner sig et lyst håb for alle skaldede mænd. Kosmetikgiganten L’Oréal har indgået et partnerskab med bioprint-firmaet Poietis. Sammen vil de printe hårsække.

Printer i bioblæk

De nyskabte hårsække bliver transplanteret ind i tyndhåret hud, hvor de kan gro og bringe manken tilbage fra sit skjul.

Teknikken er dog ret kompliceret, og kræver stadig en del udviklingsarbejde: En laser bliver via et spejl og en linse fokuseret mod bioblæk, som består af nøje udvalgte celletyper. Laseren “prikker" bittesmå dråber ud af bioblækket.

Se hvordan det biologiske laserprint fungerer i videoen.

Celledråberne falder ned på en næringsrig overflade, hvor de bliver lagt lag på lag. Her danner de en hårsæk, som modner gennem næringen fra underlaget, inden de implanteres på en skaldet isse.

Lang vej endnu

Poietis er det førende firma inden for udvikling af denne teknik og har allerede haft succes med at printe brusk.

I princippet fungerer metoden på samme måde, som de allerede eksisterende hårtransplantationer, hvor hår fra eksempelvis nakken flyttes frem mod panden. Men i stedet for eksisterende hår er det dog printede hår, der bruges. Men der går stadig nogle år, før den nye metode er tilgængelig.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: