Vi går i ring, når vi er faret vild

Forsøg har vist, at vi har brug for pejlemærker for at kunne holde en kurs.

Kun vha. sol og måne kunne testpersonerne gå lige (gul). Uden disse pejlemærker gik folk i cirkler (blå).
Jan Souman/Max-Planck-Institut
Kun vha. sol og måne kunne testpersonerne gå lige (gul). Uden disse pejlemærker gik folk i cirkler (blå).

Vi kender det fra film og bøger: Når man farer vild, ender man ofte med at gå i ring og krydse sit eget spor. Forskningsforsøg ved det tyske Max-Planck-Institut i Tübingen viser nu, at det ikke er ren fiktion.

Forskerne sendte frivillige forsøgspersoner ud i såvel den tyske Bien­wald-skov som den tunesiske ørken for at teste deres evne til at gå ligeud igennem flere timer. Så længe solen eller månen var fremme, kunne deltagerne uden problemer holde kursen, viste forskernes gps-overvågning.

Til gengæld kneb det gevaldigt med ret­ningssansen på overskyede dage og i nætter uden månelys – her varede det ikke længe, inden forsøgspersonerne begyndte at gå i ring uden selv at bemærke det. Forskerne konkluderer, at hjernen er afhængig af pejlemærker for at kunne holde en bestemt kurs.