Computerspil lindrer brandofres smerter

1. september 2009

Et hospital i Seattle, USA, tilbyder nu virtual reality-computerspil som smertestillende middel til brandsårspatienter. I ekstra smertefulde situationer, hvor patienter med brandsår skal have skiftet bandager eller øve sig i at strække den nye hud, har virtual reality-spillet vist sig at være så effektivt, at patientens følelse af smerte er faldet med 40-50 procent. Patienten bliver udstyret med en hovedskærm og koblet til et virtuelt univers, hvor han flyver gennem et islandskab og skyder med snebolde mod fjendtlige snemænd og mistænkelige igloer. Mens patienten fordyber sig i det virtuelle snelandskab, kan læger og sygeplejersker fx skifte bandager. Ved på denne måde at flytte fokus væk fra det, der gør ondt, lindres smerterne. Selv brandsårspatienter, som skal ligge i vand, kan bruge computerspillet: I stedet for elektronik og ledninger sørger fiberoptiske kabler for at sende billeder til hovedskærmen fra en computer, der står i sikker afstand fra vandet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: