terrorist profile

Ekstremister er hjernevaskede

De skyldige bag selvmordsangreb og terroranslag som det, der ramte Frankrig i fredags, er ofte blevet systematisk udsat for hjernevask.

15. januar 2015 af Carsten Nymann

Hvad får en person til at gå ind i en menneskemængde og sprænge en bombe eller affyre automatvåben mod uskyldige?

Svaret er formentlig sjældent entydigt, men én årsag, som forskerne har fået øjnene op for de senere år, kan være, at personen er blevet systematisk hjernevasket.

Terrorgrupper, der rekrutterer unge mennesker rundt omkring i verden, går målrettet efter individer, som er modtagelige over for manipulation.

Men selv stålsatte personer med et afbalanceret væsen kan hjernevaskes.

Hjernevask kan knække enhver

Personer, der bliver hjernevasket, bliver typisk i første omgang udsat for fysisk og psykisk vold, til de har opgivet, hvad de tror på og er nedbrudt.

Herefter vil de så at sige blive overfuset og pumpet fuld af de budskaber, som manipulatoren vil have dem til at tro på.

Sidste skridt er genopbygningen, hvor personen belønnes for at tage indoktrineringen til sig. For eksempel ved at stige i grader eller anseelse i en terrorgruppe.

Hjernevask er en gammel opfindelse

En person, som på denne måde er blevet hjernevasket, vil tilsidesætte ethvert personligt behov eller tidligere personligt karaktertræk for at løse sin opgave.

Hjernevask blev blandt andet brugt i stor stil under Stalin i 1930'erne.

Men historien rummer utallige andre eksempler, hvilke du blandt andet kan læse om i artiklen herunder:

RISIKOEN FOR TERROR

Forskeren John Mueller regnede sig i 2006 frem til, at sandsynligheden for at blive ramt af et terroranslag globalt set var 1 ud af 80.000.

I 2011 på 10-årsdagen for 9/11-angrebene regnede videnskabsreporter Ronald Baily fra magasinet Reason sig frem til, at risikoen for amerikanske statsborgere var 1 ud af 20 millioner.

Til sammenligning var risikoen for at blive ramt af lynet 1 ud af 5.500.000 – altså næsten fire gange højere.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: