Fars pige kommer sent i puberteten

1. september 2009

Piger, der har et godt og nært forhold til deres far, kommer senere i puberteten end piger, der har et problematisk forhold til faderen. Det viser en undersøgelse, som forskere fra USA og New Zealand har foretaget. Man har længe vidst, at arvelige faktorer, kost og motion har indflydelse på, hvornår piger kommer i puberteten. Men indtil nu har forskerne ikke vidst meget om psykologiske faktorers betydning. I undersøgelsen deltog 173 piger og deres familier, og pigerne blev fulgt fra fem-årsalderen. Ved det første møde opholdt forskeren sig i nogle timer i hjemmet for at studere, hvilket forhold forældrene havde indbyrdes og til deres datter. Siden har pigerne hvert år besvaret spørgeskemaer og bl.a. oplyst, om de var kommet i puberteten. Piger i faderløse familier, eller hvor faderen var grov og ubehagelig, fik deres første menstruation tidligere end de piger, hvis far var kærlig og omsorgsfuld. Forskerne kender ikke forklaringen, men måske er det stress, som får pigerne til at gå tidligt i pubertet. Gennem evolutionen har det måske været en fordel for datteren af en ubehagelig far hurtigt at komme hjemmefra og stifte ny familie.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: