SANDHEDSSERUM

I Harry Potter-filmene får flere karakterer et sandhedsserum – i virkelighedens verden er virkningen af stoffet dog tvivlsom.

© WARNER BROS

Her er virkelighedens sandhedsserum

I filmene om Harry Potter tvinger sandhedsserum personer til at tale sandt. Virkeligheden gemmer på lignende stoffer, som kan få tungen på gled.

8. august 2017 af Malene Breusch Hansen

Sandhedsserum eksisterer – i hvert fald i form af stoffer med en lignende effekt. Betegnelsen dækker over lægemidler, som virker sløvende og beroligende. 

Serummet kan fx fremstilles af atropin og scopolamin, som er giftstoffer fra natskyggefamiliens planter. Giftene blokerer et stof i hjernen, som overfører signaler mellem nervecellerne. 

Stofferne er fx blevet brugt for at få en anklaget person til at være mindre på vagt under forhør og plapre ud om hændelser, som personen ellers forsøgte at skjule. 

Sandhedsserum kan have modsat effekt

Også i behandlingen af psykiatriske patienter er sandhedsserum blevet givet for at lægge en dæmper på personens hæmninger. Ideen er, at den syge skal afsløre tanker, som personen ellers ikke vil dele med andre. 

Den reelle nytte af sandhedsserummer er dog tvivlsom, for stofferne virker også ved at stimulere fantasien og fremkalde kraftige hallucinationer. 

>> Har du et spørgsmål, som du mangler en videnskabelig forklaring på? Stil dit spørgsmål til Illustreret Videnskab her.

Dermed kan sandhedsserum få den stik modsatte effekt: Hjernen fabrikerer overbevisende løgnehistorier i stedet for at få personen til at røbe sine inderste hemmeligheder.

Gift sænker paraderne 

Giftstofferne atropin og scopolamin fungerer som sandhedsserummer ved at blokere signalstoffer, så hjernen bliver sløv.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: