Hvorfor forelsker søskende sig ikke i hinanden?

Er der noget bestemt i hjernen, der forhindrer, at en bror og en søster kan blive forelsket i hinanden?

1. september 2009

Det er nærmere sociale og kulturelle end fysiske faktorer, der spiller ind, når søskendepar (som hovedregel) ikke forelsker sig i hinanden. Forskere har indtil videre indkredset tre vigtige grundpræmisser for, at forelskelse finder sted, nemlig ubekendthed, usikkerhed og kulturel accept. For det første har søskende som regel været eksponeret for hinanden fra en tidlig alder, hvilket markant mindsker sandsynligheden for forelskelse. For det andet er søskenderelationen i modsætning til parforholdet en stabil, sikker og livslang konstellation, hvilket modvirker forelskelse. For det tredje viser forskningen, at sandsynligheden for forelskelse afhænger af kulturelt indlærte muligheder for at indlede et forhold. Grænserne for forholdet mellem søskende er kulturelt bestemte, selv om de har rod i biologiske kendsgerninger. Brødre og søstres børn har signifikant større sandsynlighed for genfejl. For meget indavl ville være uhyre skadeligt for et samfund, og derfor er forholdet et tabu.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: