Hvorfor taler mange med høj stemme til små børn?

Mange voksne skifter toneleje, når de taler til børn. Hvorfor egentlig det?

1. september 2009

En voksen kan sætte sig på hug for at komme ned i øjenhøjde med et barn. På tilsvarende måde prøver nogle voksne at komme barnet i møde ved at lade deres stemme gå helt op i falset: “Uha, lille ven, kan du ikke finde din mor”, kan den voksne fx finde på at kvidre. Små børn taler i et højt stemmeleje pga. deres korte stemmelæber. Ved selv at gå op i stemmeleje prøver den voksne at nærme sig barnet på det stemmemæssige plan. Når mange skifter toneleje, sker det antagelig helt uden, at de tænker over det. Specielt kvinder gør det, og mest, når de henvender sig til helt små børn eller børn, de ikke kender. Men ifølge talepædagoger er der tale om en misforstået og overflødig imødekommenhed. Selv små børn vil ofte undre sig over den voksnes usædvanlige toneleje. Det bedste er at tale med helt almindelig stemme til børn. Man kommer dem langt bedre i møde gennem sit ordvalg end gennem et højt toneleje.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: