Hvorfor tror man næsten altid, at man har glemt noget?

Hvorfor får man så tit på fornemmelsen, at man har glemt noget – for eksempel når man går hjemmefra.

1. september 2009

Vores hjerner har et kontrolcenter, der dirigerer vores tanker og adfærd, så vi i bestemte situationer foretager os det, som hjernen har erfaring for fungerer bedst i netop denne situation. Desuden har hjernen naturligvis sit store hukommelseslager, der rummer erindringer om både begivenheder og principper. Når man for eksempel tager af sted hjemmefra, vil det førstnævnte center sørge for, at man foretager sig bestemte ting – slukker lyset, låser døren, husker nøglerne og så videre. Samtidig registrerer hukommelsen, at man gør alt dette. Men hverken kontrol- eller hukommelsescenteret er helt ufejlbarligt, og derfor kan der i visse situationer opstå små fejl i “programmet”, eventuelt fordi man er distraheret af andre ting. I så fald kan det ske, at man undlader at foretage en bestemt vigtig handling – som at låse døren – og samtidig mangler man erindring om netop dette tidspunkt. Hvis man senere har en rolig stund, kan hukommelsen gennemløbe det tidligere begivenhedsforløb. Nu kan man så godt huske, at en af de ting, man plejer at gøre, er at låse døren. Men man kan bare ikke huske, om man fik gjort det! Der er et sort felt for dette tidsrum i hukommelsen. Det kan både være, at man rent faktisk har glemt noget (hvis begge centre var indisponerede), eller at man ikke har (hvis det kun var hukommelsescenteret). Men hvis man tidligere har været ude for at glemme vigtige ting, eller hvis man blot har et nervøst gemyt, kan man komme til at sætte gang i disse “kontrolerindringer” hyppigt. Og derfor vil mange tro, at de har glemt noget. Det er dog ikke alle mennesker, der har det på denne måde.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: