Kan man dø af sorg?

Man hører tit, at ægtefæller dør kort tid efter hinanden. Hvordan dør man af sorg?

1. september 2009

Undersøgelser viser, at dødeligheden hos efterladte ægtefæller er meget forhøjet i de første seks måneder efter dødsfaldet. Man kan ikke svare entydigt på hvorfor, men flere teorier peger på, at sorgen giver stresslignende reaktioner. Det er underbygget i en undersøgelse af ældre efterladte, der viser, at flere får posttraumatisk stress-syndrom, som er en reaktion, der opstår efter voldsomme hændelser. Stressreaktionen kan også være en generel stresstilstand, som er en direkte reaktion på dødsfaldet eller ændringer i det sociale liv. Uanset hvad tyder flere undersøgelser på, at stress kan give ringere immunsystem. Derfor kan en svagelig person blive mere modtagelig for sygdomme efter ægtefællens død. Ældre ægtepar er desuden meget afhængige af hinanden, og når den ene part dør, vil den andens rutiner ændre sig drastisk. Derved kan den efterladte falde hen uden at være i stand til at tage vare på sig selv.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: