Armstrong

Kropssproget afslører løgneren

Mange kendte mennesker har løjet for åben skærm – herunder præsidenter og sportsfolk. Mange er meget overbevisende, men alligevel afslører deres mimik og kropssprog dem. Her kan du lære at spotte en løgner.

10. november 2015 af Antje Gerd Poulsen og Anne Lykke

To til ti gange om dagen – så meget lyver vi.

Mænd mest for at tage sig godt ud, kvinder for at få den anden til at føle sig godt tilpas. Men hvilke tegn afslører løgneren?

Se videoerne herunder og få forklaringen på løgnens psykologi.

Løgner 1: Bill Clinton

Den daværende præsident afviste i 1998, at han skulle have haft en affære med den unge praktikant Monica Lewinsky.

Sådan blev han afsløret!

? Sproglig distance

For at lægge afstand til de begivenheder, som personen nægter at have taget del i, kan en løgner ubevidst skabe en sproglig distance.

Den teknik benyttede præsident Bill Clinton, da han omtalte Monica Lewinsky som ”that woman”. Havde han sagt hendes navn først, havde løgnen ikke været så åbenlys.

Løgner 2: John Edwards

Den amerikanske præsidentkandidat blev afsløret i at have haft en affære med en kvinde, som blev gravid. Edwards holder hårdnakket på, at han ikke kan være far til barnet. Det viste sig senere at være løgn.

Sådan blev han afsløret!

? Selvmodsigende adfærd

Da John Edwards bliver spurgt, om han vil få foretaget en test, ryster han på hovedet, mens han siger, at han med glæde vil tage en faderskabstest.

Manglende sammenhæng mellem ord og bevægelser tyder ofte på, at personen lyver.

Den svenske konge Carl Gustaf gjorde samme fejl, da han i et interview i 2011 i forbindelse med oplysninger om et besøg på en stripklub blev spurgt, om der kunne findes kompromitterende billeder af ham. Han svarede nej, mens han nikkede.

Løgner 3: Lance Armstrong

Cykelrytteren benægtede i 2005 at have taget doping. Det viste sig som bekendt ikke at holde stik, og den syvdobbelte Tour de France-vinder fik frataget alle sine titler.

Sådan blev han afsløret!

? Færre blink med øjnene

”I have never doped," sagde han med et næsten stirrende blik i interviewet fra 2005. Men sandheden var, at Armstong systematisk havde brugt doping i flere år.

Mennesker, der lyver, blinker mindre. Det skyldes, at de bruger relativt meget hjernekraft på at koncentrere sig om løgnen. Imidlertid blinker de markant mere lige efter, at de har fortalt deres løgn.

Det skal du også kigge efter i en løgner

Både mænd og kvinder holder længere pauser end normalt, mens de fortæller en løgnehistorie.

Hjernen skal bruge mere tid på at opdigte en historie, end på at fortælle om ægte minder. Faktisk arbejder psykologer på at måle reaktionstider som en indikator for, om en person lyver.

En løgner har intet forsvar mod hjerneskannere

Psykologien kan afsløre ydre tegn på, at der er en løgner på spil. Men nye hjerneskannere kan faktisk opfange løgnen i pandelappen. Læs mere om de nye, avancerede løgnedetektorer i vores artikel:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: