Smukke kvinder bløder mænd op

1. september 2009

Bilfirmaer, som sælger deres nye biler via reklamer, hvor smukke, letpåklædte kvinder hviler på kølerhjelmen, ser ud til at være på helt rette kurs. Et belgisk forskerhold har nemlig vist, at mænd bliver blødere i en forhandlingssituation, hvis de undervejs udsættes for en dosis kvindelighed. I et spil, hvor der skulle forhandles om penge, observerede man, hvor store beløb mænd med henholdsvis højt og lavt indhold af kønshormonet testosteron i blodet krævede af hinanden. Jo mere de krævede, jo større var risikoen for, at de slet ikke fik noget. Mændene med meget testosteron gik efter de højeste beløb – men kun indtil de blev præsenteret for et billede af en kvinde i bikini. Så lod de sig nøje med mindre, men mere sikre beløb. Mænd med mindre testosteron reagerede ikke nær så kraftigt på billederne.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: