Wasabi stopper aldring
Wasabi

Telomererne – dna-stykker, som bliver kortere med alderen – er 25 procent længere hos folk, der spiser wasabi.

© Shutterstock

Spot den falske nyhed: #2 – Japansk plante stopper aldring

Et nyt forsøg beviser, at vi alle kan forlænge vores liv med mindst 15 år, hvis vi spiser mere af den såkaldte wasabiplante.

15. februar 2018

Japanerne har med 83,7 år den længste forventede levetid i verden. Og et nyt forsøg af forskeren John Happer fra The Las Vegas Medicine Institute i USA har måske afdækket hemmeligheden bag deres lange liv.

Happer undersøgte ni personer og fandt ud af, at cellerne hos de fire, som spiste meget af den japanske wasabi-plante, viste færre tegn på aldring end cellerne hos de forsøgspersoner, der kun spiste lidt wasabi.

Plante beskytter vores dna

Wasabispisernes såkaldte telomerer – dna-stykker, der sidder for enden af alle vores kromosomer – var omkring 25 procent længere end de andre forsøgspersoners.

Vores telomerer bliver normalt kortere hver gang vores celler deler sig, og denne proces får vores krop til at ældes. Wasabi bremser udviklingen og holder os dermed unge.

Pille skal give os 15 år mere

De opsigtsvækkende resultater, som netop er blevet offentliggjort på Happers hjemmeside, betyder ifølge forskeren, at vi i gennemsnit kan føje over 15 år til vores liv.

Happer planlægger nu at udvikle en pille, der indeholder det aktive stof fra wasabi-planten i koncentreret form.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.