Penge lykke top

Tid er vigtigere end penge

Det er ikke nødvendigvis cifrene på dit kontoudtog, der dikterer din lykkefølelse, viser en ny undersøgelse fra USA.

14. juni 2016 af Nanna Vium

”Penge gør dig ikke lykkelig”, er en sætning, de fleste af os har hørt et par gange før.

Og nu har en række forskere fra University of California og University of Pennsylvania rent faktisk fundet bevis for, at det gamle mundheld har greb om virkeligheden.

Lykketesten bongede ud

Som en del af en stor undersøgelse stillede forskerne mere end 4.400 amerikanere over for et relativt enkelt spørgsmål:

Hvad vil du helst have mere af - tid eller penge?

Hele 64 procent af de 4.400 adspurgte ville helst have flere penge.

Men det interessante er, at den lille gruppe, der prioriterede tiden højest, rent faktisk var lykkeligere målt ud fra en generel lykketest.

Tid har positiv effekt

Et åbenlyst spørgsmål i den forbindelse er, om lykkefølelsen ikke blot er et resultat af at have penge i forvejen og i mindre grad et resultat af at ønske mere tid.

Til det spørgsmål svarer undersøgelsesleder ved UCLA, Hal Hershfield, til Washington Post:

  • Vi har kontrolleret for et allerede eksisterende niveau af velstand, og på den måde viser vi, at prioritering af tid over penge har en positiv effekt på lykkefølelsen.

Der er dog et vigtigt forbehold i den forbindelse. Det fremgår nemlig ikke af undersøgelsen, om nogle af de adspurgte forsøgsdeltagere lever under fattigdomsgrænsen.

Generne bestemmer din lykke

Men der er også andre interessante aspekter, når det kommer til graden af lykke. Ny forskning viser nemlig, at lykke til dels også ligger i generne og nedarves gennem generationer. Læs mere her!

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: