Felix Baumgarter testjump

Se film: Da Baumgartner brød lydmuren

For et år siden bragede den østrigske skydiver Felix Baumgartner i et frit fald fra 39 km's højde gennem lydmuren med en hastighed på hele 1357,6 km/t. Ny dokumentarfilm markerer begivenheden.

Download artiklen og få hele historien om Felix Baumgartner og hans forsøg på at gennembryde lydmuren

Verdens første supersoniske menneske hedder Felix Baumgartner. Den 43-østrigske skydiver hoppede for præcis et år siden - den 14. oktober 2012 - ud fra en specialdesignet rumkapsel i 39 km's højde og landede cirka 10 minutter senere sikkert på landjorden i Roswell, USA.

Baumgartner blev det første menneske til at bryde lydens hastighed med sin egen krop. Efter at have steget til knapt 39 km højde over jorden med en massiv heliumballon, sprang han fra sin kapsel. Kun iført en rumdragt og en beholder med blot 10 minutters ilt på ryggen, accelererede Felix 0-1350 km i timen på bare 50 sekunder, før han til sidst udløste sin faldskærm og landede sikkert på jorden.

Undervejs nåede Baumgartner op på en hastighed på 1357,6 km/t, hvilket i den tynde luft i stratosfæren var mere end rigeligt til at flyve hurtigere end lyden.

Flere rekorder slået

Eksperterne havde frygtet, at lydbølgerne ville flå Felix' tryksikre rumdragt i stykker, eller at han ville blive sendt ud i et ukontrolleret spin. Som ventet gjorde den ekstremt tynde luft, at Baumgartner fysisk intet mærkede til mødet med lydmuren. Til gengæld røg han undervejs i sit frie fald ud i et kritisk spin, som han dog formåede at rette op, så han kunne lande sikkert og i god behold.

Rekorden for højeste frie fald har stået siden 1960, da legenden Joe Kittinger sprang ud fra 31,3 km's højde. Den nu 83-årige Kittinger har fungeret som konsulent under forberedelserne til Baumgartners mission, der er finansieret af Red Bull, og han var til stede under selve rekordforsøget.

Ud over rekorden som verdens første overlydsmenneske, højeste hastighed ved frit fald og generelt højeste frie fald, sætter Baumgartner sig med sit spring også på rekorden for højeste bemandede ballonfærd. Rekorden for længst varende frie fald, ser dog ud til stadig at tilhøre Kittinger.

Se hele dokumentaren om Baumgartners spring

Et år efter Baumgartners banebrydende spring kan det historiske øjeblik opleves på ny gennem en ny spændende dokumentarfilm "Mission to the Edge of Space".

Filmen viser bl.a. helt nye "behind the scenes" historier og optagelser helt fra begyndelsen og afslører dramaer, der truede med at ødelægge og stoppe missionen.

Dokumentarfilmen er tilgængelig i fuld længde i 3 måneder, hvor den kan streames fra radiokanalen rdio.com. For at se den fulde dokumentarfilm som er tilgængelig fra den 14. oktober, kan man tilmelde sig med en e-mail-adresse til en gratis Rdio konto.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: