nb_u50 Lingerie

For mænd rimer lingeri på sex

Blonder, strømpebånd og hofteholdere vækker mandens indre rotte, viser en undersøgelse. Forsøg med rotter belyser, hvordan hjernen lærer at associere påklædning med sex.

10. december 2014 af Carsten Nymann

Hvorfor er lingeri så populært hos mænd – vel at mærke, når det er monteret på kvinder?

En undersøgelse på det canadiske Concordia University i Montreal tyder på, at mændene har lært at forbinde sex med specifikke beklædningsgenstande såsom lingeri.

Sex-adfærd i dyreriget

Umiddelbart lyder udsagnet indlysende, og forskernes arbejde har da også været fokuseret på at belyse seksuel adfærd i dyreriget frem for at løfte lagenet hos menneskeracen.

Alligevel mener en af undersøgelsens ophavsmænd, psykologen Gonzalo R. Quintana Zunino, at resultaterne kan bruges til bedre at forstå seksualdrift hos mennesker.

Udklædte rotter i sex-forsøg

Forskerne lod en gruppe jomfruelige hanrotter have sex med hunrotter, som var iklædt en særlig frakke.

Efterfølgende valgte rotterne konsekvent at parre sig med hunrotter, som bar frakken, og selv jomfruelige hanrotter, som ikke havde personlig erfaring med lingeri-rotterne, foretrak dem.

Lingeri sætter hjernen i sex-beredskab

Forskerne analyserede efterfølgende rotternes hjerner og opdagede, at aktiviteten i rotternes lystcenter desuden var højere blandt de hanrotter, som havde sex med udklædte hunrotter, end hos hanrotter, som var “sat til” at parre sig med nøgne hunrotter.

Især dette aspekt mener Zunino og co. muligvis kan overføres til mennesker, hvor mænd enten via erfaring eller kultur har lært, at lingeri er garant for sex – og øget nydelse.

Kvinder lader sig også styre af drifterne

De basale drifter styrer ikke bare mandens adfærd. Når kvinden har ægløsning kan hun ikke få hulemand nok. Læs mere her:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: