Kvinders sexlyst

Mænd undervurderer kvinders sexlyst

Kvinder har knap så stor sexlyst som mænd, men mænd har tendens til at undervurdere hvor stor kvindernes lyst er. Det betyder mindre sex i parforholdet.

15. juni 2016 af Babak Arvanaghi

”Ikke nu, skat – jeg har hovedpine.”

En kliché som går på, at kvinder ofte afviser manden, når der er sex på plakaten.

Men ifølge en ny undersøgelse, er det ikke helt sandt. I stedet har mænd i parforhold en tendens til at lægge op til sex for sjældent. De undervurderer kort og godt, hvor stor en sexlyst partneren har.

Romantikken holdes intakt

Flere undersøgelser har gennem tiderne vist, at mænd har større hang til sex end kvinder. Derfor kan det også være frustrerende for en mand i et parforhold ikke at få sex nok.

Forskerholdet mener dog, at der kan være flere fordele ved den mindre mængde sex, som skyldes mandens undervurdering af kvindens sexlyst.

Først og fremmest er undervurderingen med til at styrke det romantiske bånd mellem mand og kone, og samtidig bliver sexlivet holdt spændende. Når manden føler, det er sværere at få konen med i kanen, bliver han nødt til at kæmpe mere for det, og gøre kur til hende.

Det styrker parforholdet.

Mænd er selv skyld i for lidt sex

En anden årsag er, at mænd ved at lægge mindre op til sex, bliver afvist sjældnere. Og det er godt.

Undersøgelsen viser også, at de forhold hvor en af parterne føler sig afvist i forhold til sex, er de forhold, der lider mest.

Derfor konkluderer forskerholdet, at mænd i parforhold føler, at de får for lidt sex. Men det er faktisk deres egen skyld, og det gavner parforholdet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: