NB_u21_sex

Mere sex gør dig ulykkelig

Hvis du går rundt og hænger med mulen, er sex ikke løsningen. Ny forskning viser, at mere sex gør dig mindre lykkelig.

20. maj 2015 af Karen Grubbe

Mere sex gør dig ikke mere lykkelig. Snarere tværtimod. Det er den overraskende konklusion i en ny undersøgelse fra det amerikanske Carnegie Mellon University i Pittsburgh.

I forsøget deltog 128 personer i alderen 35-65 år, som alle var heteroseksuelle og gift.

Deltagerne dyrkede dobbelt så meget sex

Forskerne inddelte ægteparrene i to grupper. I de tre måneder, forsøget varede, bibeholdt den ene gruppe deres normale sexliv, mens den anden gruppe fordoblede frekvensen af ugentlige samlejer.

Deltagerne besvarede både før og efter forsøget udførlige spørgeskemaer om deres personligheder, følelser og libido. Undervejs fulgte forskerne forandringerne ved hjælp af daglige spørgeskemaer.

Resultatet var overraskende. Gruppen med den øgede seksuelle aktivitet nød sex-akten mindre, havde mindre lyst og var blevet mere ulykkelige.

Se vores store tema om sex

Sex-tvang gør dig ulykkelig

Tidligere har flere undersøgelser ellers konkluderet det stik modsatte.

En undersøgelse blandt 16.000 amerikanere har for eksempel vist, at personer, som dyrkede mere sex, opfattede sig selv som lykkeligere. Men om sex alene skaber lykken – eller om andre faktorer spiller ind – er ikke klart i disse undersøgelser.

Med det nye forsøg har forskerne for første gang undersøgt og vist en direkte sammenhæng mellem sex og lykke.

Forskerne selv var overrasket over resultatet, men mener, at tvangsaspektet kan have sat en dæmper på lysten. Et rigt sexliv kan derfor stadig være essentielt for et godt parforhold.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: