nb_u43 sextracker

Sex-tracker tæller hyrdetimerne

Står det til et hold italienske forskere, vil seksuelle udskejelser snart føje sig til listen over aktiviteter, som vi registrerer på vores smartphones.

20. oktober 2014 af Carsten Nymann

Vi tæller i forvejen både kalorier og løbeture, og snart kan det være antal stød og støn snarere end skridt og kilojoule, som du lægger op på Facebook.

Et hold italienske forskere har udviklet et accelerometer-baseret, bærbart sensorsystem, som holder nøje øje med de bevægelser, bæreren foretager under et samleje.

Teknologien er udviklet til medicinske formål. Men ifølge forskningsleder Dr. Gastone Ciuiti kan systemet videreudvikles til en personlig sex-tracker, der ligner de systemer, som fx løbere bruger til at dokumentere træningspas.

Skal afhjælpe sex-problemer

Italienernes sex-måler har været testet i en række forsøg med simulerede samlejer, som er beskrevet i det videnskabelige tidsskrift Uroloy.

Instrumentets accelerometer registrerer samtlige de bevægelser, som personerne udfører, og kan dermed bruges til at dokumentere, om fx et lægemiddel mod impotens fungerer eller ej.

Fra biluheld til sex-registrering

Et accelerometer måler ved hjælp af elektromagnetisme bevægelse relativt til den statiske tyngdekraft.

Teknologien bruges i alt fra computere, hvor accelerometeret mærker, hvis du taber din pc, til biler, hvor de udløser airbags i det rette splitsekund.

Italienernes sex-instrument kombinerer accelerometerets egenskaber med “3D Motion Capture”-teknologi, som fx kendes fra computerspil, hvor figurernes bevægelser er baseret på spillevende skuespillere.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: