Stemmen afslører hyppig sex

1. september 2009

Hvis man synes, en stemme er behagelig at lytte til, er der gode chancer for, at den tilhører en tiltrækkende person, der har flere seksuelle erfaringer end andre med knap så behagelige stemmer. Det viser en ny undersøgelse fra University of Albany, USA. Forskerne bad 149 mænd og kvinder lytte til forskellige ukendte stemmer på bånd og give dem karakter efter, hvor behagelige de var at lytte til. De stemmer, som fik gode karakterer, tilhørte mennesker, som adskilte sig fra de mindre behagelige stemmers ejere: De havde haft deres første samleje tidligere, de havde haft flere seksuelle partnere, og de begik oftere utroskab. Desuden havde de symmetriske kroppe, hvilket bl.a. er hormonelt betinget.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: