nb_u37 sexual harrasment

Unge forskere plages af sexchikane

Hele 71 procent af unge kvindelige forskere har ifølge en undersøgelse været udsat for sexchikane fra ældre kolleger, mens hver fjerde rapporterer om direkte overgreb. Tallene har skabt røre i forskningsverdenen.

11. september 2014 af Carsten Nymann

Et lyst hoved og tykke bøger på reolen kan tilsyneladende ikke holde de dyriske instinkter tilbage, når den ældre forsker får unge kvinder og mænd i staben.

En skandale om sexchikane og voldelige overgreb på unge forskere er rullet ud, efter en undersøgelse i det anerkendte forsknings-tidsskift PLOS One fastslog, at hele 71 procent af kvinderne og 41 procent af mændene havde følt sig krænket.

For kvindernes vedkommende fortalte hele 26 procent endda, at chikanen havde udmøntet sig i deciderede overgreb, mens “kun” 6 procent af mændene havde oplevet dette.

Overordnede står bag overgreb

Gruppen bag undersøgelsen konstaterer desuden, at det i flertallet af tilfælde er ofrenes vejledere og såkaldte bedømmere – altså ligestillede forskere, som skal vurdere andres arbejde – der står bag overgrebene.

En anden undersøgelse i det medicinske tidsskrift The Lancet konstaterede tidligere på året, at mellem 12 og 16 procent af alle kvinder på verdensplan har været udsat for seksuelle overgreb.

Særlig grel situation

Ifølge den anerkendte australske kemiker og biolog Margaret C. Hardy, som selv er voldtægtsoffer og har gjort sig til talskvinde for ligesindede, er situationen i forsker-hierarkiet særligt foruroligende:

“[De unge] forskere er stærkt afhængige af deres vejledere, som hjælper med anbefalinger og sikrer forfremmelser. Det samme gælder kollegerne, som er en vigtig del af det professionelle netværk,” siger hun til mediet livescience.com.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: