Utroskab

Unge accepterer ikke sidespring

Jo ældre, jo mere afslappet opfattes utroskab. Om det skyldes 68'ernes eksperimenter med fri sex eller at den seksuelle nysgerrighed med tiden kræver inspiration fra nye relationer er uvist.

19. marts 2015 af Gorm Palmgren

Utroskab accepteres ikke af ungdommen

Selvom de unge er mere seksuelt aktive og har flere partnere end de ældre, så er de også de mest moralske.

To tredjedel af de unge mænd kan ikke acceptere utroskab, mens det kun er halvdelen af deres bedsteforældre, som var unge i hippietiden, der løfter pegefingeren overfor et lille sidespring eller to.

Hos kvinderne tegner der sig det samme mønster, selvom de i alle aldersgrupper er en smule mere knibske og forbeholdne overfor utroskab.

Hippietidens fri sexmoral eller seksuel kedsomhed?

Der er flere teorier for, hvorfor de unge er mere trofaste overfor deres partner end de ældre.

Nogle forskere mener, at de ældre holder fast i hippietidens tanker om fri sex; andre tror, at mediernes talrige skandalehistorier om kendtes sidespring vækker folks forargelse; mens andre hælder til, at en affære simpelthen er mere spændende og fristende for en, som har haft den samme partner gennem mange år.

Utroskab sker ofte

Uanset hvad folk mener om utroskab, så begår de det alligevel relativt ofte.

Amerikanske undersøgelser indikerer, at 15-18 pct af alle mænd og kvinder rent faktisk har dyrket sex udenfor ægteskabet, og at det hyppigst sker under midtvejskrisen, lige før man runder de 50 år.

Flertallet, nemlig 60 pct af mændene og 53 pct af kvinderne, indrømmer også, at de på et tidspunkt er blevet forelsket i en andens partner og har forsøgt at bryde forholdet for at vinde den udkårnes hjerte.

Hvad er DIN holdning til utroskab?

Er det utroskab at flirte? Kysse? Eller hvor meget skal der til? Sammenlign din holdning til utroskab med andres i Illustreret Videnskabs store sex-test.

Kilder

General Social Survey 2006. National Opinion Research Center at the University of Chicago.

Just How Many Spouses Cheat? Forbes.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: