Skyldes forkølelse kulde eller virus?

Man siger, at man bliver forkølet af at fryse, men passer det, når forkølelse jo skyldes en virus?

1. september 2009

Både forkølelse og influenza er infektioner, der skyldes virus. Virus løber vi ind i hele tiden, men det er langtfra hver gang, vi bliver syge af det. 

Det sker kun, hvis kroppens immunforsvar på en eller anden måde er svækket. Ingen undersøgelser har imidlertid kunnet påvise en direkte sammenhæng mellem kulde og øget modtagelighed for infektioner. 

Myten er ikke helt forkert

Det betyder dog ikke, at folketroen er helt forkert. Når det er koldt, bliver næsen nemlig afkølet af indåndingsluften, og det kan forringe forsvaret mod virusangreb. 

Ifølge en ny teori kan dette måske få en forkølelsesinfektion, som man ellers ikke har mærket noget til, til at blusse op. 

Årstid påvirker immunforsvaret

Dertil kommer flere indirekte sammenhænge mellem kulde og forkølelse. Der er fx mere virus i omløb om vinteren end om sommeren, fordi der er mindre sollys. 

Om sommeren bliver meget virus nemlig dræbt af Solens ultraviolette lys. Når det er koldt, opholder vi os desuden mere inden døre tæt sammen med andre mennesker, og derfor kan virus lettere sprede sig. 

Endelig mener forskerne, at vi er mere stressede om vinteren, fordi vi arbejder mere i den mørke tid, og stress nedsætter immunforsvaret og gør os mere modtagelige for virus.

Få mange flere fakta og forklaringer på virus her! 

Er du træt af fake news, og vil du have styr på fakta?

Få 3 nr. af Illustreret Videnskab til 79,00. Klik her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: