Child clutching stomach

Kan smerte måles videnskabeligt?

Følelsen af smerte er forskellig fra person til person. Derfor må patienten spørges, hvis den skal måles.

9. januar 2012

Formålet med at føle smerte er at henlede ens opmærksomhed på en del af kroppen, som er kommet til skade. Dermed kan man bringe sig uden for fare, fx ved at fjerne hånden fra en varm kogeplade.

Smerten er altså et alarmsignal, og det er i princippet ikke vigtigt, om den føles stor eller lille, blot den får én til at reagere fornuftigt i forhold til den. Følelsen af smerte er derfor også helt individuel, og hvad en person opfatter som nærmest ulideligt, kan en anden nemt klare.

For at måle smerte må man derfor tage udgangspunkt i den enkelte patient, og det gør man normalt ved ganske enkelt at spørge sig frem. Forskere har udviklet en række spørgeskemaer, hvor patienten eksempelvis skal vurdere sin smerte på en skala fra nul til ti eller sætte ord som “borende”, “skarp” eller “mørk” på den.

Smileyer til børn

For børns vedkommende sammenlignes smerten med forskellige smileyer. I nogle tilfælde udvides smerteskalaen til at omfatte konsekvenser, som patienten oplever, smerten har på vedkommendes daglige liv og omgivelser.

Hos spædbørn og personer uden sprog måles smerte ved at observere og kortlægge patientens reaktioner. Læger og sygeplejersker øver sig først på “almindelige” patienter, og ofte bliver de så dygtige til det, at deres bedømmelse stemmer næsten helt overens med patientens egen.

Smerte måles med spørgeskemaer

Smerte er individuel. Forskere har derfor udviklet forskellige smerteskalaer (fx med tal eller for børn med smileyer), så patienten kan vurdere styrken.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: