Sommerbørn er lykkeligst

1. september 2009

Børn, der fødes om foråret og sommeren, bliver lykkeligere end dem, der kommer til verden resten af året. Det viser en britisk undersøgelse, hvor mere end 40.000 deltagere skulle skrive deres fødselsdato og angive, hvor lykkelige og optimistiske de er. Undersøgelsen viser, at flere af dem, der er født fra marts til august, betragter sig selv som lykkelige end dem, der er født fra september til februar. De lykkeligste er majbørn. Hver anden, der er født i denne måned, er lykkelig, men derefter falder tallet indtil oktober, hvor kun 43 procent mener, de tilsmiles af livslykke. Herefter stiger tallet igen indtil maj. Psykologen bag undersøgelsen antager, at årsagen til resultatet er, at sommerbørn i livets første måneder omgives af glade og positive mennesker, der nyder solen, varmen og udendørslivet. Efterårsbørn derimod begynder tilværelsen i kolde måneder, hvor livet leves inden døre og i mørke.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: