Stamceller giver synet tilbage

Stamceller giver synet tilbage

Nye celler har erstattet syge celler hos ti patienter med ellers uhelbredelige øjensygdomme. Behandling med stamceller varsler om revolutionerende fremskridt i fremtidens sygdomsbehandling.

5. marts 2015

Stamceller udretter mirakler

En kvinde, der ikke kunne skelne et eneste af bogstaverne på øjenlægens synstavle, kan nu uden problemer læse de øverste fire rækker.

Det lyder mirakuløst, men kvinden har sammen med 17 andre patienter deltaget i et forsøg med stamcellebehandling af to hidtil uhelbredelige øjensygdomme.

For mere end halvdelen af deltagerne var udbyttet enormt: Pludselig kunne de læse og skrive, genkende ansigter, se farver og købe ind igen.

Forsøgspersoner fik sprøjtet stamceller ind i øjet

Forsøgsdeltagerne led af aldersrelateret makuladegeneration, også kaldet øjenforkalkning, eller af Stargardts sygdom, som er en arvelig øjensygdom.

Begge lidelser kan føre til kraftig synsnedsættelse eller i værste fald blindhed.

I forsøget sprøjtede forskere fra det amerikanske Advanced Cell Technology i Massachusetts stamceller ind i øjets nethinde, hvor de nye celler erstattede de ødelagte celler.

Ét år efter behandlingen havde ti af patienterne fået mærkbart bedre syn, mens de øvrige deltagere havde fået synet stabiliseret. Behandlingen var ovenikøbet helt uden bivirkninger.

ILLUSTRATION: Øjenlidelser som øjenforkalkning skyldes, at nervecellerne i nethinden gradvist bliver nedbrudt. Klik for stort billede.

src="http://illvid.dk/files/bonnier-ill/attach/oeje_illu.jpg" align= "left"

Stamceller gør det muligt at helbrede det uhelbredelige

Det er ikke småting, som lægerne kan udrette, hvis stamcelleteknologien viser sig lige så effektiv som forventet. Sygdomme som kræft, diabetes, parkinsons og adskillige andre nervesygdomme vil kunne helbredes allerede om 10-20 år. Bliv klogere på stamceller i vores artikel:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: