Stamceller - Biopen

Pen tegner nyt væv

Stamceller: Højteknologisk kuglepen kan reparere knogleskader ved at skrive med stamceller i stedet for blæk.

21. marts 2014

Ny opfindelse tegner væv

En ny opfindelse fra Australien kan snart reparere knogler ved blot at tegne nyt væv. Forskere fra Wollongong Universitet har nytænkt ideen om 3D-printet væv og puttet teknologien ind i et apparat, som de kalder BioPen.

Pennen er på størrelse med en injektionssprøjte, og teknologien bag den er på én gang både meget simpel og meget kompleks: Den kan tegne nyt knoglevæv ved at bruge en gelé med stamceller i stedet for blæk.

Stamceller i géle

Stamceller i en gelé baseret på tang bliver tilført pennen gennem plasticslanger. Ved hjælp af skrivehovedet påfører pennen et tyndt lag af gelé og stamceller på den ødelagte knogle. Under påføringen er stamcellerne beskyttet af geleen.

Geleen bliver forseglet med ultraviolet lys fra en lille lampe, og stamcellerne kan begynde at skabe nyt knoglevæv. Herefter kan lægen påføre flere lag, til hele skaden er repareret.

Pennen mangler stadig at gennemgå kliniske forsøg, men teknologien er meget lovende. På længere sigt vil pennen også kunne bruges til at tegne andet væv såsom ødelagte muskler eller sener, hvilket gør den egnet til at reparere sportsskader og skader fra trafikuheld.

Om BioPen

BioPen er en relativt simpel teknologi, der allerede virker. Med adgang til stamceller handler det bare om at forfine teknikken og få den godkendt.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: