Carsten Geisler

D-vitamin er nøglen til kroppens forsvar

En lang række opdagelser viser nu, at D-vitamin er altafgørende for helbredet. Både kræft, diabetes, sklerose, depression og barnløshed kan skyldes mangel på D-vitamin. Senest har forskere opdaget, at immunforsvaret slet ikke kan aktiveres uden D-vitamin. Dermed har vitaminet tre centrale funktioner: Regulering af immunforsvaret. Regulering af cellevækst. Regulering af hormonbalancer

8. september 2010 af Anders Enevold Christensen

Solen kan skabe det, og fede fisk har det i sig. Men vi får alt, alt for lidt. D-vitamin er en mangelvare for de fleste mennesker på den nordlige halvkugle. Over halvdelen af den britiske og amerikanske befolkning har for lave niveauer af D-vitamin, og mere end 10 procent lider af decideret D-vitamin-mangel. I Danmark gælder det henholdsvis 45 og 15 procent af befolkningen. Det er uheldigt, for forskere har efterhånden fundet tungtvejende beviser for sammenhæng mellem D-vitamin-mangel og risiko for utallige lidelser og sygdomme.

I de seneste år har en lang række forskellige undersøgelser fået forskerne til at spærre øjnene op. D-vitamin har vist sig at yde en væsentlig beskyttelse mod alt fra kræft til infertilitet og psykiske sygdomme. Og for nylig fik forskere fra Københavns Universitet afgørende viden om, hvordan vitaminet kan beskytte os mod lidelser. Forskerne med professor Carsten Geisler i spidsen påviste i en opsigtsvækkende undersøgelse, at D-vitamin er helt essentielt for at aktivere immunforsvarets fronttropper, T-cellerne.

Gen skal tændes via vitamin

Under fredelige tilstande svømmer T-celler rundt i blodet i en passiv dvale-tilstand, men så snart en inaktiv T-celle opsnuser en stump af et fremmedlegeme, folder den signalantenner ud for at blive aktiveret. Forskerne opdagede, at en af de første antenner, T-cellen åbner, er en D-vitamin-receptor, der binder D-vita-minet for derved at tænde et bestemt gen, som vækker T-cellerne. Hvis ikke D-vitamin findes i blodet, vil T-cellen aldrig komme i omdrejninger.

“Det var nyt for os, at det gen, der vækker T-cellerne fra dvaletilstanden, kun tændes, når D-vitamin er til stede i bestemte mængder,” fortæller Geisler.

D-vitaminet virker altså som et slags batteri for T-cellerne og er en forudsætning for, at de kan mobilisere et angreb. Denne nye erkendelse føjer endnu en brik til, hvordan D-vitamin virker i vores krop. I forvejen er vitaminet også med til at dæmpe immunforsvaret, så det ikke går amok på kroppen, hvilket kan føre til autoimmune sygdomme. Og de seneste år har vist, at vitaminet også kan være med til at beskytte mod både type 1- og 2-diabetes, kræft, sklerose og psykiske lidelser som skizofreni og depression. Der er tilsyneladende ingen ende på D-vitaminets positive egenskaber.

Men når det nærmest er et vidunder-molekyle, der er involveret i så mange alsidige og livsvigtige funktioner, hvorfor går halvdelen af os så rundt med for lidt D-vitamin i blodet? Forskere mener, at den mærkbare stigning i D-vitamin-mangel i de seneste årtier delvist kan hænge sammen med de mange advarsler mod Solens stråler. For meget sol kan give hudkræft, men samtidig tyder meget altså paradoksalt nok på, at vi får for lidt sol.

Solen er den bedste kilde til D-vitamin

D-vitamin-underskud er dog især et problem om vinteren, for sollys er suverænt den største kilde til D-vitamin. Om sommeren er 20 minutters ophold i solen hver eneste dag nok til at oplade D-vitamin-depoterne helt, og det svarer til en dosis på 250 mikrogram. For at opnå den mængde fra andre kilder end Solen ville man hver dag skulle indtage 1 kilo laks, 50 glas mælk eller 50 multivitamintabletter – det er 50 gange mere end den daglige dosis på fem mikrogram, som mange myndigheder anbefaler at indtage.

Men kan man da få for meget D-vitamin? Nogle undersøgelser har vist, at der for en rask voksen skal daglige indtag på over 1000 mikrogram til, før det kan give opkastninger, hovedpine eller hjerte-problemer. Men der er brug for flere undersøgelser, der kan kortlægge mulige bivirkninger ved længere tids indtag, og derfor er myndighederne forsigtige med deres anbefalinger. Overvægten af beviser for D-vitamins gavnlige effekt har dog fået flere forskere til at kræve en højere anbefalet daglig dosis af vitaminet som kosttilskud. Carsten Geisler mener, at man bør være opmærksom på befolkningens generelle mangel på D-vitamin.

“Vi ved endnu ikke, hvad den mest optimale koncentration af D-vitamin i blodet er – altså hvilken mængde der behøves for at beskytte os bedst muligt mod infektioner og sygdomme. Men selv raske voksne kan have gavn af et forebyggende D-vitamin-tilskud,” siger han.

Solens stråler

D-vitaminet er et uanseligt lille molekyle, som i menneskekroppen især dannes, når et kolesterol-molekyle i huden rammes af solstråler. I sin aktive form fungerer D- vitaminet som et hormon, hvis primære funktion er at tænde og slukke for gener. Forskere har identificeret flere end 2000 gener, som påvirkes af D-vitaminet.

For eksempel stimulerer vitaminet genet p53, som holder kræft nede – og et lavt niveau af D-vitamin øger markant risikoen for brystkræft, lungekræft og mange andre kræfttyper. Selv om sollys kan give hudkræft, kan det altså også modvirke kræft.

Tema

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: