Ondt i maven depression

En trist tarm kan overrumple hjernen og føre til depression

Dårlige bakterier i tarmen kan overmande hjernen og føre til depression og angst. Tarmbakterierne udskiller en række signalstoffer, der overtager kontrollen med hjernens hormonproduktion samt lykkehormonet serotonin i selve tarmen.

17. november 2015 af Anne Lykke

Du føler, hvad du spiser.

Ny forskning tyder på, at bakterier i tarmen påvirker din hjerne. Faktisk kan mikrober forstyrre hjernens balance så meget, at du kan udvikle depression, angstlidelser og glemsomhed.

Tarmenes magt over hjernen skyldes, at tarmbakterier udskiller et væld af signalstoffer som fedtsyrer og hormoner. For eksempel produceres størstedelen af kroppens lykkehormon serotonin i tarmen.

Gode bakterier kan forhindre depression

Nogle af signalstofferne flyder fra tarmen over i blodet og op til hjernen, hvor de påvirker vores tanker og humør, mens andre får nerverne på ydersiden af tarmen til at producere nervesignaler, som løber op til hjernen.

De mikrober, der koloniserer vores tarme, styrer altså signalstof-produktionen og dermed i en vis udstrækning vores mentale tilstand.

Mælkesyrebakterien Lactobacillus rhamnosus er én af dem, der er med til at forhindre depression. Den lever primært i vores mave og tyndtarm, hvor den er med til at holde tarmfloraen stabil og nedbryde maden. _Forskerne har for eksempel vist, at mus, som blev fodret med gavnlige bakterier, svømmede i meget længere tid end mus, som havde fået almindelig kost.

Bakterie-musene nægtede at give op og opførte sig som om, at de var på lykkepiller. Desuden var deres niveau af stresshormon i blodet kun halvt så højt som de mus, der ikke havde fået bakterier.

Mus med gavnlige bakterier i tarmen har masser af energi, et lavt stress-niveau og en opførsel som på lykkepiller. Her er det dog glade hamstere.

I et andet forsøg så forskerne, at mus med næsten sterile tarme kun havde halvt så meget serotonin i blodet som almindelige mus. Men når de sterile mus fik tilført en normal tarmflora, steg niveauet af serotonin.

Forklaringen er formentligt, at nogle typer bakterier sænker kroppens stressniveau og stimulerer produktionen af det eftertragtede lykkehormon serotonin.

Du risikerer mere end bare depression

Flere undersøgelser tyder endda på, at tarmfloraen også spiller ind i sygdomme som skizofreni, autisme, hukommelsesbesvær og Alzheimers sygdom.

De eksakte mekanismer er endnu ukendte, men en del af forklaringen ligger formentligt i de stoffer, som bakterierne signalerer til hjernen med.

Vil du vide mere om, hvorfor bakterier kan give depression og angst?

Vi udruller hele historien i vores tilbundsgående artikel om tarmens indflydelse på humøret og vores sundhed:

KOST MOD DEPRESSION

Kost med mange fibre og gode fedtstoffer fremmer væksten af gavnlige bakterier i tarmen. Hvidt sukker giver derimod næring til skadelige bakterier, som får kommunikationen mellem tarmen og hjernen til at gå i hårdknude.

GOD KOST:

  • Fiberrige grøntsager som broccoli, kål og spinat.
  • Frugt og grønt med lavt sukkerindhold, fx tomat, peberfrugt, zucchini og citron.
  • Youghurt, A38 og andre syrnede produkter med levende bifido- og Lactobacillus-kulturer.
  • Gode fedtstoffer fra fx æg, fisk, nødder og oliven, som hjernen er stofforbruger af, og kroppen ikke selv kan sammensætte.

DÅRLIG KOST:

  • Sukker! Sodavand, slik, juice og kager får uhensigtsmæssige bakterier til at blomstre i tarmen.
  • Gluten er udskældt af mange diætister, som mener, proteinet skaber betændelse i kroppen. Det er dog ikke bevist, at gluten er skadeligt for andre end allergikere.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: