© Shutterstock

En arbejdsuge på over 39 timer er dårligt for dit helbred

Stor undersøgelse konkluderer, at lange arbejdsdage har en negativ effekt på dit helbred. Og overarbejde påvirker især kvinder.

15. februar 2017 af Karine Kirkebæk

Det kan virke nødvendigt at lægge ekstra arbejdstimer her og der, når du har deadlines, du skal overholde.

Men overskrider du en arbejdsuge på 39 timer, kan det skade dit mentale helbred.

Det viser en ny australsk undersøge, der har analyseret data fra 7.890 australiere i alderen 24 til 65 år.

Brænde på kønsbålet

Lange arbejdsdage påvirker personers mentale og fysiske helbred, fordi det efterlader mindre tid til at spise ordentligt og passe ordentligt på sig selv.

Det siger forskeren bag undersøgelsen, Huong Dinh fra ANU Research School of Population Health.

Forskerne kaster også brænde på den – altid – verserende kønskamp og mener, at samfundet især bør være opmærksomme på kvinders arbejdstimer.

Kvinder har nemlig en lavere tærskel for “arbejdstime-trivsel” end mænd, fordi mange kvinder – og nogle mænd – også bruger tid på arbejde i hjemmet.

Kvinder skal arbejde 5,5 t mindre

I undersøgelsen har forskerne fundet frem til det kritiske antal arbejdstimer for de to køn.

  • Mænd: 43,5 timer
  • Kvinder: 38 timer

”På grund af kvindernes ekstra pligter, er det umuligt for kvinder at arbejde lange arbejdsdage, som ellers er forventet af deres arbejdsgivere, uden at gå på kompromis med deres helbred,” siger Huong Dinh.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: