Er vinterbadning sundt?

Vinteren igennem ser man folk, der hopper i vandet. Kan det virkelig være sundt?

1. september 2009

Når en vinterbader udsætter sin krop for det iskolde vand, frigøres et festfyrværkeri af de såkaldte endorfiner, der er kroppens egne morfinstoffer. Endorfiner har en generelt smertestillende effekt, der typisk holder sig to til fire timer. Det betyder, at det kolde gys har en positiv effekt på mange lidelser, der involverer smerter. Desuden virker endorfiner antidepressivt, hvilket gør, at vinterbadning simpelt hen forbedrer humøret og kan virke dæmpende på lettere depressioner. Mange vinterbadere fremhæver, at “blodet ruller raskere i årerne” efter en dukkert. Og det er faktisk præcis det, der sker, viser en undersøgelse af den finske læge Kyllikki Kauppinen. Når huden kommer i kontakt med det kolde vand, trækker blodkarrene sig sammen for at holde på varmen, mens blodtrykket stiger for at undgå nedkøling. Endelig skulle vinterbadning ifølge nogle undersøgelser have en lindrende virkning på gigtlidelser, men det er dog stadig meget omdiskuteret blandt gigteksperter.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: