Få børn senere

Forskere: Vent med at få børn

Sene graviditeter er forbundet med en lang række mulige komplikationer. Men de gode ting ved at få børn sent, opvejer de dårlige, viser stor undersøgelse.

20. april 2016 af Babak Arvanaghi

Det biologiske ur tikker, og hormonerne skriger efter at få et afkom. Men stik mod alle biologiske signaler er der god grund til at vente med at få børn.

Jo senere du får børn, des større sandsynlighed er der nemlig for at dine børn bliver sunde, høje og får en god uddannelse.

Og det har intet med hverken morens eller farens fremskredne alder at gøre.

Goder opvejer risici

I stedet skal svaret findes i samfundsudviklingen. De teknologiske og sundhedsmæssige fremskridt påvirker børn i langt højere grad, end gamle forældre gør.

Det viser en stor undersøgelse fra Max Planck Instituttet i Tyskland, hvor forskerne har kigget nærmere på 1,5 millioner svenskere født mellem 1960 og 1991.

Undersøgelsen viste, at der sker så stort et skridt indenfor adgang til uddannelse og i sundhedssektoren, at forbedringerne kan måles år for år. Og disse forbedringer opvejer i høj grad de risici, der er forbundet med at få børn sent.

Kort sagt viste undersøgelsen, at det er bedre at være født i 1990 end i 1970.

De yngste er bedst udannet

Forskerne har især fokuseret på søskende, hvor store dele af arvemassen er den samme, og hvor de er vokset op i det samme miljø.

Her var det også meget tydeligt, at de senest fødte børn får de bedste uddannelser, højeste karakterer, bliver højere og har en bedre fysisk form.

De positive effekter gør sig også gældende, selv om kvinderne har rundet 40 år, inden de får børn.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: