Death Chart 2

Sådan vil du dø

Mange års statistik over amerikanernes død afslører, hvordan du mest sandsynligt vil møde din død afhængig af dit køn og din alder.

21. marts 2016 af Jakob Priess

Hjerte-karsygdomme er den helt store dræber, særligt hvis du er ældre og kvinde, mens yngre mænd især bør koncentrere sig mere om at komme sikkert over gaden end at gå til lægen.

For begge køn gælder det i øvrigt, at kræft fører til død for næstflest men først for alvor, når du har rundet de 40 år - og overlever du hele vejen til de 80 år, kan du godt begynde at bekymre dig mere om dine lunger og din mentale tilstand.

Din død er statistisk

De nationale amerikanske sundhedsmyndigheder, Centers for Disease Control and Prevention, der har samlet al data om årsager til død i den amerikanske befolkning i perioden 2005 til 2014.

Mængden af data alene er enorm, men analytikerne hos Flowingdata har heldigvis samlet alle resultaterne i EN INTERAKTIV GRAFIK, hvor du kan søge på køn, alder og etnicitet.

Og det er ikke så lidt, de mange års statistik over amerikanernes død afslører om vores liv i den vestlige verden.

Hjertet og kræft slår flest ihjel

Blandt andet står det klart, at for både mænd og kvinder er hjerte-karsygdomme eller "livsstilssygdomme" årsag til mest død - 32% af alle dødsfald hos mænd og 33% af alle dødsfald hos kvinder.

Og statistisk stiger faren for en død forårsaget af hjerte-kar sygdomme bare med alderen:

Death Circulatory Women

Klik billede for stor grafik

Lige efter hjerte-karsygdomme er kræft den primære dødsårsag, men kræften topper omkring 60 år (68 år for mænd):

Death Cancer Men

Klik billede for stor grafik

Unges død kommer udefra

For de yngre - og særligt for de yngre mænd - kan det dog ikke betale sig at spekulere særligt meget på sygdomme og forskellige lidelser.

I stedet skal du - specielt hvis du er mellem 15 år og 35 år - bruge al din mentale evne på at se dig for, dukke dig, tage hjelm på og i det hele taget undgå at gøre alt for mange urimeligt dumme ting.

Yngre mænd møder oftest deres død som en konsekvens af ulykker - op til 82% i 20-års alderen:

Death External Men

Klik billede for stor grafik

Kvinder derimod synes at blive hårdere ramt på det mentale og adfærdsmæssige med alderen - og efter de 70 år går det støt den forkerte vej blandt andet som en effekt af psykiske lidelser, alkohol- og medicinforbrug:

Death Mental Women

Klik billede for stor grafik

Test dig selv og din død her

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: