Kan man få for meget vand?

Man hører tit, at man skal drikke masser af vand, når man dyrker sport. Men kan man også få for meget?

1. september 2009

Amerikanske undersøgelser tyder faktisk på, at såkaldt hyponatriæmi (vandforgiftning) er almindeligt blandt udøvere af ekstreme sportsgrene. Ved Houston Marathon i 2000 undersøgte man de 55 løbere, der søgte hjælp, for at afklare årsagerne til deres kollaps. Og det viste sig, at 21 havde vandforgiftning. Og idrætsfysiolog Eskild Ebbesen fra Hjerteforeningen skønner, at knap 20 procent af deltagerne i et gennemsnitsmaraton løber sig til en vandforgiftning. Forklaringen er, at kroppen ved hårdt arbejde mister både væske og salte. Og hvis man kun erstatter væsken ved at drikke rent vand, bliver saltkoncentrationen efterhånden kritisk lav. Også til daglig kan man drikke for meget, især hvis man drikker store mængder på kort tid. Normalt skal sunde voksne have 2-2,5 liter væske dagligt, mere hvis det er varmt eller tørt.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: