nb web u34 hook irak

Sult-katastrofe i Irak: Til sidst æder kroppen sig selv

Mens konflikten mellem USA og Islamisk Stat raser videre i Irak, vokser den humanitære katastrofe. Når flygtningenes mad og drikke slipper op, går kroppen i et dødeligt nødprogram.

21. august 2014

Vores mave-tarm-system er én stor motor, der er designet til at vriste hver en kalorie ud af den mad, vi giver den.

Hvis vi sulter, løber maskinen tør for brændstof og begynder at tære på kroppens eget væv. Først fedt og senere også muskler.

En effektiv maskine

Når kroppen ellers får føde og arbejder normalt, begynder fordøjelsen allerede i munden og spiserøret, hvor enzymer nedbryder maden til brændstof.

I mave og tarmkanal omdannes maden til energibundter i form af glukose, fedtsyrer og proteiner.

De glukose- og proteinmolekyler, som ikke straks bliver brugt, transporteres via blodet til muskler og lever.

Fedtsyrer bliver gemt i kropsfedt rundt omkring i kroppen til senere brug.

Kroppen tager for sig af musklerne

Når kroppen ikke får noget mad, begynder den at bruge af fedtsyrerne fra musklerne og leveren for at få energi.

Da hjernen konstant har brug for glukose for at kunne fungere, begynder kroppen at tære på musklernes reserver. Proteinet nedbrydes til aminosyrer, som leveren kan omdanne til glukose.

Efterhånden som kroppens lagre af energi opbruges, bukker organismen under.

Enten fordi kroppen er så svækket, at den ikke kan bekæmpe infektioner, eller fordi livsvigtige organer som fx hjertet er for svækket.

Så farligt er væsketab:

•  Vi dør ved 15 procent væsketab •  Kroppen består af 50-60 procent vand. Hvis kroppen tørrer ud, kan vi hverken optage næring eller pumpe blod rundt til hjerne, hjerte og andre organer. •  5-6 pct. væsketab: Prikken i arme og ben, da ­nerverne ikke får blod nok. Svimmelhed pga. nedsat blodtryk. •  10-15 pct. væsketab: Musklerne kan gå i krampe pga. ubalance i mineralindholdet i ­blodet. Synet bliver sløret, og den ­tørstende får delirium pga. for få salte og lavt blodtryk. •  Over 15 pct. væsketab: Er som regel dødeligt.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: