Et forskerhold fra University of Strathclyde i Skotland har skabt en ny slags desinfektion, som dræber farlige hospitalsmikrober, fx de frygtede multiresistente Clostridium difficile og MRSA (methicillin-resistant Staphylococcus aureus).
Det har vist sig, at intensivt lys af typen HINS (high intensity narrow spectrum) kan få smittespredende mikroorganismer til selv at producere giftige stoffer, der slår mikroberne ihjel. Konklusionen efter to års afprøvninger på et hospital i Glasgow er, at lyset er 60 pct. mere effektivt mod bakterier og svampesporer end rengøring alene. Lyset påvirker både luften og alle synlige overflader, og derfor er det nemt løbende at foretage bakteriebekæmpende behandling i bl.a. alle kroge af gangarealer, operationsrum og isolationsafdelinger.
De kliniske afprøvninger blev udført i et intensivrum for brandsårspatienter. Når en MRSA-inficeret patient opholdt sig i rummet, reducerede behandlingen antallet af bakterier med mellem 56 pct. og 86 pct. Den nye bakteriedræbende lysteknologi har fået navnet EDS – environmental decontamination system.
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.