Tynde modeller øger sulten

1. september 2009

Hvis man går meget op i sit udseende, virker synet af åleslanke fotomodeller i reklamer modsat af, hvad man skulle tro. Kvinder, der er optaget af deres udseende, spiser nemlig ikke mindre efter at have set billeder af en tynd model. Tværtimod spiser kvinderne mere, og det er især søde og fedtholdige sager, viser en nyere undersøgelse fra University of New South Wales. Den australske psykolog Fiona Monro mener, at en stor interesse for at fremstå smuk og slank kan være så stressende, at man indimellem giver op. Kvinderne tænker måske: “Så tynd bliver jeg alligevel aldrig, jeg kan lige så godt spise lidt mere.” De kvinder, som ikke gik så højt op i deres udseende, blev ikke påvirket til at trøstespise. Faktisk spiste de mindre efter at have set reklamerne.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: