Vi fryser, når andre giver os en kold skulder

1. september 2009

Alle har prøvet at blive frosset ud fra en gruppe. Nu viser amerikansk og canadisk forskning, at det ikke er tilfældigt, at social udelukkelse beskrives som kulde. Forskerne gennemførte to eksperimenter med testpersoner, der fik oplevelsen af at være med i en gruppe eller udenfor. I det ene eksperiment blev personerne delt i to grupper. Den ene skulle genkalde sig en episode, hvor de havde følt sig udenfor, mens den anden skulle genkalde sig en, hvor de følte sig socialt accepteret. Bag efter skulle de to grupper vurdere temperaturen. Den første gruppe vurderede i snit lokalet tre grader koldere end den anden. I det andet forsøg spillede deltagerne et spil, hvor de troede, at de spillede med hinanden. I virkeligheden spillede de med forskerne, der undervejs ignorerede nogle spillere. Bagefter skulle deltagerne vælge kolde og varme drikke. De udelukkede valgte i højere grad noget varmt end andre deltagere.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: