Mumiefund skabte rygter om mørk magi

De dna-prøver, som her udtages af mumien, viser sig senere at være af overraskende god kvalitet.
b. iverson/discovery channel
De dna-prøver, som her udtages af mumien, viser sig senere at være af overraskende god kvalitet.

Tutankhamon var et sensationelt fund, da den ­britiske arkæolog Howard Carter i 1922 brød seglet og åbnede døren ind til det til dato eneste uberørte gravkammer i Kongernes Dal.

Gravkammeret var ikke blevet plyndret af gravrøvere, og de tusinder af guld- og juvelbesatte gravskatte, dødsmasken af rent guld og faraoens unaturligt tidlige død har lige siden tryllebundet hele verden. Det hele krydret med rygter om en uhyggelig, oldgammel magi, der rammer alle, som bryder ind i faraoens gravkammer, med skrækkelige pinsler, død og ulykke.

Forskerne ved meget lidt

Trods den store opmærksomhed om fundet og de mange genstande i gravkammeret er det faktisk forbløffende lidt, forskerne ved om Tutankhamon. Carter undersøgte som den første mumien, men han var primært interesseret i de amuletter og kunstgenstande, faraoen bar. Mange af genstandene var vokset sammen med mumien pga. hærdet harpiks og olier fra balsameringen, så Carter valgte simpelt hen at skære arme, ben og hoved af mumien, og masken blev fjernet med glødende ståltråd og varme knive. “Howard Carter skadede mumien totalt. Den endte faktisk i 13 stykker,” siger Hawass.

Siden da har under 50 mennesker set Tutankh­amon ude af sarkofagen, de tre gange hans legeme er blevet undersøgt med røntgen. Men i 2007 blev mumien blotlagt, og på Egyptens nationalmuseum i Kairo kunne offentligheden for første gang opleve kong Tuts sorte, indtørrede og krakelerede ansigt med fire strittende fortænder.

Den unge farao var misdannet af indavl. Bl.a. havde han meget fremstående tænder.

Dermed stod forskerne for første gang ansigt til ansigt med den unge farao, der kom til magten som ca. 9-årig i 1333 f.Kr. efter slutningen på den såkaldte­ amarnaperiode, hvor den kongelige families magt var på sit højeste. Her toppede også den materielle velstand, og der udspillede sig heftige magtkampe, ikke mindst under “kætterkongen” Akhenaton (1355-1335 f.Kr.).

Sammen med sin dronning Nefertiti indførte Akhenaton som den første i historien en religion med kun én gud – solguden Aton – og begyndte at bygge et nyt Egypten. Et skridt, der skabte uro i samfundet, brød med skaberguden Amons præsteskab og samlede al magt hos faraoen.

Tutankhamon voksede op i dette politisk højspændte klima, og efter at han blev indsat på tronen, omgjorde han Akhenatons beslutninger og genopbyggede de traditionelle templer. Mange historikere har spekuleret over, præcis hvad der bragte Tutankh­amon på tronen. Var han bror til Akhenaton eller måske hans søn? Eller var han søn af en mystisk farao, Smenkhkare, der efterfulgte Akhenaton og regerede i blot to år?

Og hvem var denne Smenkhkare – var han bror til Akhenaton, eller eksisterede han, som Hawass og mange andre formoder, slet ikke, men var dronning Nefertiti, som havde taget navneforandring for selv at kunne bestige tronen?

Nyt våben mod virus

Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

Poll

Giv konfirmanden en gave fuld af indhold

Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Diverse: Download de nyeste perler fra National Geographic her.

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.

Mangler du en gave til fødselsdagen?

Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.