Blinde personer hjalp forskerne

Forskerne opsporede tyve patienter til forsøget, deriblandt Heather Bird. Seks af dem var totalt blinde og kunne overhovedet ikke opfatte lys. De resterende 14 var næsten blinde, men kunne fornemme nuancer af lys. De seks personer, der var totalt blinde, oplevede ingen forværring af deres hovedpine, når de blev udsat for lys. Men det gjorde de 14 andre derimod. De beskrev for forskerne, hvordan deres smerte tog til, når de blev udsat for lys – især lys i blå eller grå bølgelængder.

Opdagelsen bekræftede Rami Burstein og hans kolleger i, at de måtte se nærmere på nogle nethindeceller, der stadig fungerede hos de næsten blinde personer. Det stod hurtigt klart, at der kun kunne være tale om en gruppe celler med et fotopigment ved navn melanopsin – også kaldet retinale ganglionceller med melanopsin. Disse celler er nemlig de eneste lysreceptorer, der stadig fungerer hos de næsten blinde personer.

For at undersøge, om melanopsin­cellerne virkelig var forbindelsesleddet mellem lys og smerte, gik forskerne tilbage til laboratoriet og afprøvede teorien på forsøgsrotter. Rotterne blev først påført migræne medicinsk og dernæst udsat for lys. Forskerne sprøjtede derefter farve i rotternes øjne og kunne nu følge nervesignalernes bevægelser. Farven spredte sig langs melanopsincellernes nervetråde til nerveceller i hjernecenteret thalamus midt i hjernen, hvor smerte­fornemmelsen aktiveres.

Når forskerne indsatte små elektroder i disse nerve­celler i thalamus, opdagede de, at lyset i løbet af få sekunder udløste en strøm af elektriske signaler. Det er disse elektriske signaler, som medfører den øgede smerte­ hos migrænepatienter. I nogle tilfælde blev smerterne forværret allerede i løbet af 500 millisekunder, mens det i andre tilfælde tog op til fem minutter.

Smertesignalerne skal blokeres

Selv når lyset blev fjernet, fortsatte nerve­cellerne med at være aktive. Det for­klarer, hvorfor patienter føler, at smerten forstærkes i løbet af få sekunder, efter at øjnene bliver udsat for lys, og først aftager, når personen har befundet sig i mørke i 20 til 30 minutter. Den gådefulde forbindelse var altså de lysfølsomme celler med melanopsin, som også fungerer hos mennesker, der næsten er blinde.

Opdagelsen er et skridt på vejen mod at løse problemet med fotofobi. Ifølge Rami Burstein arbejder forskerne nu på at udvikle et stof, der kan blokere vejen mellem melanopsincellerne og nerve­cellerne i thalamus, sådan at migrænepatienter kan opholde sig i lys, uden at smerten forværres – og dermed give ­migrænepatienter en lysere fremtid.

• Forrige Side 2 af 3 Næste