Leaves autumn

Hvorfor falder bladene af?

Hvorfor kaster alle løvtræer deres blade hvert efterår? Og hvorfor skifter de farve?

23. september 2014

For løvtræer er det ganske snedigt at skille sig af med bladene. De kan nemlig ikke tåle frostvejr, så der er ingen idé i at beholde dem vinteren over.

Hormoner får blade til at falde af

Træet kontrollerer selv bladfaldet om efteråret og kan dermed nå at suge al næring ud af bladene, inden det lader dem falde. Den næring kommer de nye, spæde knopper til gode, når de skal springe ud om foråret. Løvtræerne kontrollerer bladfaldet ved hjælp af fytokromer – pigmenter, der registrerer dagens længde. Når dagene bliver kortere, sender de besked til hormoner, der får bladene til at falde af.

Farvede blade er tegn på stress

De gule og orange efterårsfarver i bladene opstår, når klorofylet, der giver den grønne kulør, nedbrydes, idet energien trækkes ud. Men de røde farver menes at være tegn på stress hos bladene. Røde pigmenter som anthocyanin virker som naturens stressbekæmpere.

Anthocyanin er i familie med røde flavonoider, der blandt andet findes i rødvin og også virker som stressdæmpere.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: