efterårsjævndøgn sol

Efterårsjævndøgn betyder farvel til sommeren

Fredag den 22. september er det efterårsjævndøgn, der bebuder efterår og vinter. Dagen, hvor dag og nat ligesom ved forårsjævndøgn er lige lange, er en af hjørnestenene i de 4 årstider.

12. september 2017 af Lea Holtze

Efterårsjævndøgn varsler efterår

Efterår er lig med knitrende blade, varm kakao, mørkere aftenener - og en vigtig astronomisk hjørnesten.

For her passerer Solen himlens ækvator og står præcis lodret over Jordens ækvator. Dagen kaldes efterårsjævndøgn og falder i 2017 den 22. september - helt præcis klokken 22.02 dansk tid.

Hermed er sommeren officielt gået på hæld, efteråret er astronomisk set varslet, og det varer nu frem til vintersolhverv den 21. december klokken 17.28, som igen strækker sig frem til forårsjævndøgn, der efterfølges af sommersolhverv.

Og sådan fastlægger de fire astronomiske hjørner årstiderne år efter år i en uendelighed.

Året inddeles i fire dele, der er afgrænset af de fire astronomiske hjørner: 1. Forårsjævndøgn (20 eller 21. marts). 2. Sommersolhverv (20. eller 21. juni). 3. Efterårsjævndøgn (22. eller 23. september). Vintersolhverv (21. eller 22. december).

Ved jævndøgn er dag og nat ikke lige lang

Jævndøgn er også kendt for, at dag og nat er lige lang. Det er imidlertid ikke helt rigtigt. Det tidspunkt falder altid lidt før forårsjævndøgn og lidt efter efterårsjævndøgn. Slår man op i en almanak, kan man da også se, at dagen den 22. september er flere minutter længere end natten. Det skyldes to ting.

For det første siger man inden for astronomien, at Solen er stået op, når centrum af solskiven er over horisonten. Ligesom man definerer jævndøgn som det tidspunkt, hvor Solens centrum passerer Ækvator. Men i folkemunde betragter vi solopgang som det øjeblik, hvor Solens overkant titter frem over horisonten, mens solnedgang er det tidspunkt, hvor den synker ned under horisonten. Det gør dagen et par minutter længere.

For det andet afbøjes Jordens atmosfære, når Solen står lige under horisonten. Det får det til at se ud, som om Solen står en smule højere på himlen, end den i virkeligheden gør. Og det betyder, at Solen kan ses cirka fire minutter længere både før solopgang og efter solnedgang på vores breddegrader.

Efterårsjævndøgn bebuder vinter

Selvom jævndøgn altså ikke lever helt op til sit rygte, er der flere ting, der gør dagene til noget helt specielt.

Det er de to eneste tidspunkter på året, hvor Solen står op stik øst og går ned stik vest. Og de eneste tidspunkter på året, hvor en person, der står på Ækvator, kan se Solen passere lig over sit hoved. På Nordpolen er efterårsjævndøgn begyndelsen på seks måneders mørke, mens det på Sydpolen er optakten til seks måneder med uafbrudt dagslys.

Man skulle tro, at vores fire årstider skiftede afhængigt af, hvor tæt Jorden kommer på Solen i sin ellipseformede bane. Men sådan hænger det ikke sammen.

Årsagen er derimod, at Jorden hælder cirka 23,5°. Og på grund af hældningen skiftes den nordlige og den sydlige halvkugle til at pege mod Solen i løbet af Jordens kredsløb om Solen. Hos os nordboere og tilsvarende mod syd skifter dagenes længde og solens stilling på himlen så meget, at vi har fire årstider, mens troperne kun har to.

Video: Hvorfor har vi årstiderne?

Efterårsjævndøgn falder forskelligt

Det er forskelligt år efter år, om der står efterårsjævndøgn i kalenderen den 23. september eller dagen før. Ligesom forårsjævndøgn kan falde enten den 20. eller 21. marts.

Året består nemlig ikke af et helt antal dage, men derimod cirka 365 og en kvart. Det vælger vi at se stort på i tre år i træk, men på det fjerde år – skudår – indskyder vi en ekstra dag for at få kalenderen til at gå op igen. Det betyder, at tidspunkterne for jævndøgn og solhverv i tre år falder seks timer senere hvert år for så at rykke 18 timer baglæns igen, når det er skudår.

Det kan vi takke pave Gregor 13. for. Det var ham, der indførte den gregorianske kalender i 1582, som det meste af verden følger i dag. Paven bestemte, at hundredeår, som for eksempel 1700 og 1800, ikke skulle være skudår - medmindre de var delelige med 400.

Det resulterede i et kalenderår på 365,2425 dage som dermed tager højde for, at det set fra Jorden tager Solen 365,24219 dage at fuldende et helt gennemløb på himlen.

Dermed er kalenderen så tæt på virkeligheden, at årstiderne ikke skrider.

Læs mere om årstiderne, vejr og videnskab

Hvordan opstår efterårets storme? Hvorfor falder regn i dråber? Og kan en regnbue vende på hovedet? Læs om klima og vejr på vores temaside.

Du kan også blive klogere på årstider og hvorfor de skifter.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: