Sommertid

Sommertid koster penge og nattesøvn

I weekenden går vi over til sommertid. Hvis du synes, det påvirker dig, har du ret, for din krop bruger 5 dage på at vænne sig til at stå tidligere op.

23. marts 2017 af Carsten Nymann

Fem facts om sommertid

Natten til søndag stiller vi uret en time frem, når vi går over til sommertid. Fænomenet blev indført for at spare strøm, men forskning viser, at skiftet mellem sommer- og vintertid går ud over helbredet.

  1. Menneskekroppen bruger fem dage på at vænne sig til at stå en time tidligere op. Kroppens biologiske ur følger Solen, men når tiden stilles frem, følger Solen ikke med.

  2. Idéen med at skrue tiden frem opstod helt tilbage i 1784, da opfinderen Benjamin Franklin ville spare på stearinlysene. Først i 1916 blev sommertiden indført i Skandinavien.

  3. En times mistet nattesøvn lyder måske ubetydelig, men i Canada registrerede trafikforskere i 1992 en otte procents stigning i trafikuheld i ugen efter skiftet til sommertid.

  4. Overgangen til sommertid kostede i år 2000 investorerne på de amerikanske børser 170.000.000.000 kr. Årsagen var søvnmangel og koncentrationsbesvær blandt de handlende.

  5. Hver amerikaner bruger ifølge en undersøgelse 20 minutter på at stille alle sine ure en time frem. Øvelsen koster samfundet 10 milliarder kr. i tabt omsætning og arbejdstid.

Flere facts om sommertid

Hvornår skifter vi til sommertid? Hvor i verden gør man det? Læs forunderlige facts og utrolige tal om sommertid i vores arkiv-artikel:

Skal uret frem eller tilbage?

Skal uret stilles frem eller tilbage, når vi skifter til sommertid?

Den klassiske huskeregel går på havemøbler: Om sommeren skal de sættes FREM - om vinteren stilles de TILBAGE.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: