Sommertid - vintertid
© NASA

Sommertid koster penge og nattesøvn

Den sidste søndag i marts går vi over til sommertid. Hvis du synes, det påvirker dig, har du ret, for din krop bruger 5 dage på at vænne sig til at stå tidligere op.

20. marts 2018 af Carsten Nymann

Hvornår er det sommertid?

Sommertid starter den sidste søndag i marts, hvor uret sættes en time frem kl. 02.00. Sommertid slutter igen den sidste søndag i oktober, hvor vi sætter uret en time tilbage til vintertid, også kaldet normaltid.

Sommertiden falder således de næste år:

  • 2018 – Natten mellem lørdag d. 24. marts og søndag d. 25. marts 
  • 2019 – Natten mellem lørdag d. 30. marts og søndag d. 31. marts 
  • 2020 – Natten mellem lørdag d. 28. marts og søndag d. 29. marts 
  • 2021 – Natten mellem lørdag d. 27. marts og søndag d. 28. marts 

Sommertid i Europa

Europa-Kommissionen indførte i 1996 fælles standarder for alle EU-lande. Efter Europa-Kommissionens bestemmelser skal alle medlemslande indstille til sommertid og vintertid på samme tid - den sidste weekend i marts og sidste weekend i oktober. 

Omkring 70 lande verden over har sommertid og vintertid. Det er dog ikke alle som følger helt samme datoer som EU. 

1.500.000.000 mennesker stiller hvert år urene en time frem i foråret og går over til sommertid. De blå lande har sommertid, orange har haft sommertid og de røde har aldrig haft sommertid. 

Fem facts om sommertid

Sommertid blev indført for at spare strøm, men forskning viser, at skiftet mellem sommer- og vintertid går ud over helbredet.

  1. Menneskekroppen bruger fem dage på at vænne sig til at stå en time tidligere op. Kroppens biologiske ur følger Solen, men når tiden stilles frem, følger Solen ikke med.

  2. Idéen med at skrue tiden frem opstod helt tilbage i 1784, da opfinderen Benjamin Franklin ville spare på stearinlysene. Først i 1916 blev sommertiden indført i Skandinavien.

  3. En times mistet nattesøvn lyder måske ubetydelig, men i Canada registrerede trafikforskere i 1992 en otte procents stigning i trafikuheld i ugen efter skiftet til sommertid.

  4. Overgangen til sommertid kostede i år 2000 investorerne på de amerikanske børser 170.000.000.000 kr. Årsagen var søvnmangel og koncentrationsbesvær blandt de handlende.

  5. Hver amerikaner bruger ifølge en undersøgelse 20 minutter på at stille alle sine ure en time frem. Øvelsen koster samfundet 10 milliarder kr. i tabt omsætning og arbejdstid.

Skal uret frem eller tilbage?

Skal uret stilles frem eller tilbage, når vi skifter til sommertid?

Den klassiske huskeregel går på havemøbler: Om sommeren skal de sættes FREM - om vinteren stilles de TILBAGE.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.