Mount Everest Lhotse Nuptse

Erobringen af Mount Everest

I 1953 plantede Edmund Hillary og Tenzing Norgay som de første støvlerne i sneen på toppen af Mount Everest. Vi fortæller historien om menneskets vej til Mount Everest.

Dødbringende Mount Everest

Rejsen mod toppen af Mount Everest er en af de længste og mest dødbringende, mennesket har begivet sig ud på. Siden de første forsøg på at nå toppen i 1922 har Mount Everest krævet mere end 280 menneskeliv.

Everest kræver stadig ofre

Med tiden er det blevet lettere at bestige Mount Everest. I 1990 var 18% af forsøgene på at nå toppen succesfulde, men i 2012 var tallet 56%.

Samtidig er trafikken på verdens højeste bjerg steget markant, og hvert år er der rapporter om trafikpropper på Hillary Step og andre steder, når hundreder af bjergbestigere gør deres topforsøg.

Og stadig kræver Mount Everest årligt nye menneskeliv.

4000 har nået toppen

I alt er omkring 4000 mennesker nået toppen, og i dette tema fortæller vi om nogle af de eventyrere, der enten gav deres liv til bjerget - eller besejrede det: George Mallory, Andrew Irvine, Reinhold Messner, Scott Fisher, Beck Weathers - og ikke mindst Edmund Hillary og Tenzing Norgay, som 29. maj 1953 blev de første til at plante støvlerne i sneen på verdens højeste punkt.

Klik på linkene herunder for at læse spændende beretninger, se enestående fotos, videoklip og interaktive kort.

Tema

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: