Avalance

Lavinedøden lurer i bjergene

Hvert år kræver bjergene sine ofre, når en dødsdyne af sne buldrer ned fra højderne og tromler alt ned på sin vej. Sneskreddene sker, når de tunge snelag i toppen mister fæstet i de dybere lag, og her kan du læse mere om årsager og lavine-risiko.

9. februar 2015 af Carsten Nymann og Mikkel Skovbo

En lavine er ikke for ingenting kendt som Den Hvide Død.

Når et buldrende hav af sne vælter ned over en bjergside, opsluger det alt på sin vej: sten, småtræer – og mennesker.

Fanget i en luftlomme i den cementhårdt komprimerede sne kan den ulykkelige skiløber ikke gøre andet end at håbe på, at hjælpen er på vej. For luften varer ikke evigt i snemonsterets nådesløse bug.

Med det billede i mente kan det være en god ide at udvise påpasselighed, hvis du er typen, der kan lide at suse uden for de markerede løjper. Særligt hvis specielle vejrforhold har været inde og rykke på den hårfine balance, der normalt hæfter snemasserne til bjergsiden.

En lavine opstår mellem snelag

Sneen ligger fundamentalt set i to lag.

Nederst mod klippen findes den tunge, pakkede sne, som har ligget længe, og øverst ligger et – ligeledes tungt – lag af relativ nyfalden sne.

Øverste lag har under normale omstændigheder et godt fæste i den gamle sne, og de to lag danner et solidt fundament for skiløberne.

Problemet opstår, når nederste lag ikke har den masse, som normalt er tilfældet – hvis det fx ikke har sneet som meget som normalt – og der falder en tung dyne af nyfalden sne oven på det gamle lag på kort tid.

Stabil sne består af to tunge og tætpakkede lag ovenpå hinanden. Ustabil sne forekommer, når det øverste snelag pludselig bliver tungere.

Vinder tyngdekraften, opstår en lavine

Hvorvidt sneen bliver liggende er en kamp mellem to naturkræfter: Tyngdekraft versus friktion.

Fordi sneen ligger på en skråning, trækker tyngdekraften i sagens natur i sneen, og den har størst effekt på den nyfaldne sne, som endnu ikke har pakket sig.

Det nederste sne har et godt tag i klippen, men den eneste kraft, som holder det øverste lag fast, er friktionen (gnidningsmodstanden) mellem de to snelag.

Lavine-risikoen er høj

Når det øverste lag pludselig bliver relativt meget tungere, udfordres friktionskraften, og der kan endda opstå et tredje, svagere lag af puddersne mellem bund og top

I dén situation kan selv den mindste ændring foranledige en lavine.

En skiløber eller snescooter, som forvilder sig ud på den nyfaldne sne, kan være lige nøjagtig dén ekstra vægt, som skal til for at udløse en lavine.

KLIK PÅ BILLEDET: Lavinefaren beskrives i fem niveauer. "Steep slopes" forstås som bjergsider med en hældning over 30 grader. /EAWS

Skiløbere kan udløse en lavine

Skiløbere, som bevidst søger den jomfruelige nysne offpiste, kan derfor hurtigt befinde sig midt i en lavine:

SÅDAN DRÆBER LAVINER

En stor undersøgelse af lavinedød i Canada 1984-2005 afdækker, hvad ofrene bliver dræbt af:

? Iltmangel: 75%

? Iltmangel og kvæstelser: 24%

? Underafkøling: 1%

Ca. 90% af alle lavineofre udløser selv deres lavine.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: