Blæksprutte har hjerne i armene

Avancerede nervesystemer gør arme selvstyrende

1. september 2009

Hvordan blæk-sprutter bærer sig ad med at holde styr på deres otte arme, er nu blevet afsløret af israelske biologer. Det viser sig, at hver arm har sit helt eget nervesystem, som styrer armens bevægelser uafhængigt af hjernen. Det er første gang, forskerne har fundet et selvstændigt nervesystem i en kropsdel på et dyr. Forskerne opdagede, at hver arm har sine egne kontrol- og koordineringsmekanismer, som bliver aktiveret af centralhjernen i hovedet. Det eneste, hjernen skal gøre, er at udsende en be-sked til armen om, at den skal bevæge sig, og hvor langt og hurtigt den skal række ud. Så sørger armens eget nervesystem for resten – dvs. for at kontrollere og koordinere muskelbevægelsen på den rigtige måde. Forskerne afprøvede et af armenes selvstændige nervesystemer ved at skære nervetråde til blækspruttens hjerne over. Ved at stimulere huden på armen kunne forskerne udløse en bevægelse, som var magen til den, som en blæksprutte normalt laver, når den griber ud efter noget.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: