Mississippi delta

Bliver deltaer ved med at vokse?

Kan en flod føre uanede mængder ler, sand og grus ud til kysten, så dens delta bare bliver ved med at vokse og vokse?

18. december 2015

Et delta vokser, så længe floden, der skaber det, løber ud nogenlunde samme sted på kysten. Deltaer består af ler, sand og grus, som floden bringer med sig.

Når floden løber ud i havet og ikke længere befinder sig i det snævre flodløb, falder strømhastigheden. Dermed mister vandet evnen til at bære den groveste del af materialet, som falder til bunds og danner deltaet.

Delta danner prop i floden

Det aflejrede materiale medfører, at hældningen af den nederste del af flodens løb hele tiden bliver svagere og svagere, så vandet møder mere og mere modstand. Floden sætter så at sige en prop i sig selv. Til sidst er vandets nemmeste vej ikke længere ud over det aktive delta, og så skifter floden løb på sit sidste stykke mod havet.

Nogle gange sker det udramatisk, ved at deltaet skaber en ny såkaldt lobe, en knopskydning, ud til siden. Det er sket flere gange med Mississippiflodens udløb i Den Mexicanske Golf de seneste 8000 år.

Andre gange sker skiftet længere inde i landet. For store floder kan det være flere hundrede km fra kysten, hvis fx store mængder nedbør får floden til at gå over sine bredder og giver den kræfter til at grave en helt ny kanal.

I 2006 fandt forskere bevis for, at Amazonfloden i en periode for 130-65 mio. år siden vendte 180 grader og flød den modsatte vej, så dens delta lå i Stillehavet. Først da Andesbjergene skød i vejret, fik floden atter sin nuværende kurs.

Mississippiflodens delta ændrer sig

Mississippiflodens delta i Den Mexicanske Golf har ligget mindst syv forskellige steder på kysten de seneste 8000 år. Når deltaet bliver for stort, og vandet møder for meget modstand, skifter floden udløb:

Klik på billedet for at få flere oplysninger

Manglende sedimenter fra Mississippiflodens delta truer Louisiana

Opdæmning af Mississippifloden truer Louisianas kystområder, der ikke får tilført sediment nok til at holde sig oven vande. Læs mere i artiklen:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: