Døde unger giver moderen ny energi

1. september 2009

Hunnerne blandt regnbueboaer benytter en særpræget teknik for at genvinde deres styrke efter en fødsel. De æder deres dødfødte unger, viser ny fransk forskning. Alle regnbueboaer føder foruden deres sunde unger også dødfødte unger og klynger af æg, hvis udvikling er gået i stå. Man har længe vidst, at de nybagte mødre æder begge dele, men indtil nu har det været en gåde hvorfor. Forskere har bl.a. gættet på, at slangemødrenes formål var at holde rederne fri for sygdomme og fjender, men forklaringen viser sig at være en anden: At æde det døde afkom giver nemlig moderen en veritabel vitaminindsprøjtning med vigtige næringsstoffer. På den måde kommer hun sig langt hurtigere efter fødslen, end hvis hun først skulle ud og jage efter et måltid.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: