Delfiner har sans for elektricitet

I fostertilstanden har delfiner anlæg til knurhår, men de forsvinder igen, efterhånden som dyrene bliver ældre. Mange forskere har derfor ment, at de ­rækker af gruber, som nogle delfiner har på snuden, blot var et levn fra en tid, hvor de havde knurhår ligesom sæler. Men nu viser forskning fra Universität Rostock i Tyskland, at hullerne skjuler en elektrisk sans, som hjælper delfinen med at opspore byttet.

Mange fisk og visse padder og kloakdyr har sanse­receptorer til at opfange de svage elektriske signaler, som alle dyr udsender. Selv om denne sans aldrig tidligere var fundet hos et ungefødende pattedyr, mente de tyske biologer imidlertid, at gruberne måtte have en lignende funktion hos del­finerne. De valgte at studere delfin­arten Sotalia guianensis, som lever ved Sydamerikas østlige kyster, hvor den finder føde ved at rode op i havbunden.

Forskerne fik hurtigt mistanken bekræftet, for en termografisk måling på delfinerne viste varmeudstråling og dermed aktivitet i gruberne. Da en delfin i et delfinarium døde af naturlige årsager, fik forskerne lejlighed til at foretage en vævsanalyse. Den viste, at gruberne var rigt forsynet med blodårer og nerveceller, hvilket tydede på, at de havde en sansefunktion.

For at undersøge, om gruberne var en form for elektriske sansereceptorer, udsatte forskerne en anden delfin fra delfinariet for en række test. Delfinen blev trænet til at svømme ind i en ring og støtte sin underkæbe på en holder. Ti centimeter over snuden placerede forskerne to elektroder, der kunne udsende et svagt elektrisk signal.

Delfinen blev oplært til at forlade ringen, hvis den opfangede et elektrisk signal fra elektroderne, og at forblive i ringen, hvis den ingenting kunne sanse. Forsøget viste utvetydigt, at delfinen kunne registrere, om der var et elektrisk felt eller ej. For at være helt sikre prøvede forskerne også at give delfinen en plastichætte på snuden, og som ventet betød det, at den ikke reagerede på elektroderne.